Rejs ud fra det tyske
24. jun 2011 06:04, Gadagung
Mine forældre er forresten lige rejst på ferie i Tyrkiet, sagde min kone henkastet. Hendes mor havde ringet hende op og fortalt, at hun ringede fra lufthavnen, og at de kort efter skulle lette med Alanya i Tyrkiet som bestemmelsessted.
Ingen af os var overraskede over meldingen, selv om vi ikke havde hørt noget som helst om, at de igen skulle på ferie. For efter at de er blevet pensionister, rejser de faktisk meget tit. De valgte helt bevidst at sælge deres hus og flytte i en forholdsvis billig lejlighed, da de holdt op med at være erhvervsaktive. De har begge haft fuldtidsarbejde hele deres voksenliv, så nu ville de nyde friheden med masser af ferierejser.
Selv om de har penge nok, vælger de altid billige rejser , for så kan de med god samvittighed tage af sted seks eller syv gange om året.
Min svigermor havde da også fortalt i telefonen, at de kun havde givet 1.200 kr. pr. person for en uge i Tyrkiet.
De bruger flittigt internettet til at søge efter tilbud rejser, når de får lyst til endnu en ferietur. De er ikke specielt kræsne med hensyn til, hvor de kommer hen, eller hvilket hotel, de skal bo på. Som min svigermor siger: Bare der er ordentligt rent, er standarden jo ligegyldig, for vi bruger kun hotellet til at sove i, når vi er på ferie.
Deres tur til Tyrkiet blev købt mindre end 24 timer før afrejsen, men de har altid deres feriekufferter stående pakket og parate.
Det er virkelig overraskende, hvor meget mennesker kan forandre sig, når en eller anden begivenhed ændrer deres liv. Sådan er det i hvert fald med min kollega, Ove. For godt fem år siden forlod hans kone ham til fordel for en anden mand. Hun mente simpelthen, at Ove var alt for kedelig. Han var aldrig til at trække med til noget som helst.
En af de ting, hun var utilfreds med, var, at han aldrig ville med på ferie i udlandet. Han gad ganske enkelt ikke, han ville hellere blive hjemme og pusle i sin elskede have. Han havde til gengæld ikke noget imod, at hans kone tog alene af sted på diverse rejser, og det var faktisk på sådan en charterferie, at hun mødte den mand, hun nu lever sammen med.